Salget af rejser i dagligvarebranchen går tilbage, og de skuffende salgstal får nu Coop til at skrue ned for udbuddet af rejser. Det skriver Berlingske.
Det er især rejserne til over 1.000 kr., som har været svære at sælge. Lars Dørge, kategorichef for legetøj, bøger og underholdning hos Coop Danmark fortæller, at Coop derimod har haft gode erfaringer med at sælge billetter til BonBon-Land, Legoland og Tivoli.
Berlingske Business erfarer, at Netto-kæden også har haft problemer med salget af rejser. Discount-kæden har også været tvunget til at skrue ned for udbuddet af rejser.